Én million lyder af mange penge. Men det er det faktisk ikke, når det kommer til boligkøb. Det kan let løbe op i endnu flere millioner. Det er dog nemt at regne med én million, hvis man skal give et overblik over udgifter ved at låne til et hus eller en lejlighed. Det koster nemlig mere, end blot den ene million man låner. Dertil kommer renter, gebyrer, tinglysning osv. Men hvad koster det om måneden at låne en million? Det kommer helt an på, hvor du låner pengene og hvilket type lån du optager. Vi dykker ned i spørgsmålet i dette indlæg og kigger f.eks. på:
- Hvad koster det at låne en million i banken?
- Hvad koster det med et ejendomskreditlån uden om banken?
- Hvad koster det at låne en million til sommerhus eller andelsbolig?
- Hvad koster det at låne en million over 10, 20 eller 30 år?
Læs med, og bliv klogere på udgifterne ved at låne en million til boligkøb.
Hvad koster det at låne en million til hus?
Rigtig mange køber i dag hus. Det er en attraktiv boligform, og dét at eje er noget, mange har det godt med. Men hvad koster det egentligt at låne penge til boligkøb? Lad os sige, hvis du låner en million, hvad løber det så op i?
Låner du din million i banken, optager du typisk et realkreditlån på 80%, et banklån på 15% og så lægger du selv 5% i udbetaling. Det vil sige, at du reelt set kun låner 950.000 kr. Hvor meget du præcist kommer til at betale tilbage, vil afhænge af:
- Hvilken rente du har i realkreditinstituttet og i banken
- Om du har valgt et fastforrentet eller variabelt lån
- Om du har valgt afdragsfrihed i en periode
- Hvor meget du betaler i månedlig ydelse
- Hvor lang løbetiden på lånet er
Det er derfor ikke muligt at give et præcist tal på, hvor meget det koster at låne én million. Du kan bruge låneberegnere online og få et overblik over det. Ydelsen hver måned vil dog typisk være på mellem 2.300-4.500 kr. efter skat (og uden afdragsfrihed) – hvis du låner over 30 år i realkredit og over 10 år i banken.
Låner du millionen gennem et ejendomskreditlån, kan du låne op til 95% af din million. Det vil sige, at du betaler 5% i udbetaling selv og låner de 950.000 kr. I modsætningen til at låne gennem banken vil du kunne have lånet samlet ét sted. Hvis du er godkendt i et realkreditinstitut, kan du også nøjes med at låne mindre end 95% på dit ejendomskreditlån.
Når du låner på denne måde uden om banken, vil tilbagebetalingen og den månedlige pris for at låne én million afhænge af de præcis samme faktorer, som hvis du havde lånt pengene i banken. Ydelsen vil dog typisk være på 5.200-5.600 kr. om måned efter skat – hvis du låner over 25 år.
Alt i alt vil det dog formentligt være dyrere for dig at låne millionen med et ejendomskreditlån, da renten typisk er noget højere end i banken. Dog kan det være en attraktiv form for lån, hvis du har fået nej til at låne én million i banken.
Hvad koster det at låne en million til andelsbolig?
Det er lidt anderledes at låne til en andelsbolig end til en fast ejendom. Her låner du nemlig hele beløbet på et boliglån i banken og ikke gennem realkreditinstituttet, der typisk giver dig en langt lavere rente på størstedelen af lånet. Det vil derfor sige, at det er dyrere for dig at låne én million til køb af andelsbolig.
I banken er renten for andelsboliglån på 3-10% afhængigt af, hvilken bank du har. Vælger du derimod et ejendomskreditlån til at finansiere dit køb af andelsbolig med, kan du få en fast rente på 5-9%. Det kan derfor godt vise at være billigere for dig at låne pengene uden om banken.
Går du med drømmen om et sommerhus? Så vil det typisk foregå på samme måde som med et almindeligt huslån. Til sommerhuset kan du nemlig også optage 75% af købsprisen som et realkreditlån. Vælger du derimod et ejendomskreditlån, kan du samle gælden til sommerhuset på ét sted, og låne op til 95% af købsprisen på sommerhuset.